Kurset giver dig en grundig og personligt orienteret indføring i corporate storytelling. Du lærer at bruge virksomhedens historier i markedsføring, i intern kommunikation og som strategisk ledelsesværktøj. Undervejs er der fokus på dine udfordringer og dine behov i arbejdsmæssig sammenhæng.
Varighed Kurset afholdes over én kursusdag
i jeres lokaler eller i et af vores konferencecentre.
Deltagerantal Kurset afholdes for 4-16 medarbejdere.
Pris og bestilling Ring og hør mere om workshoppen på telefon 70 278 279.
Det lærer du på kurset:
At spotte og indsamle gode historier i organisationen
At forstå de mange fordele og muligheder i historiefortælling
At vælge den mest optimale strategi i arbejdet med corporate storytelling
Hvordan gode historier indvirker på medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og borgere
Effektiv formidling af organisationens værdier
Corporate storytelling er et effektivt værktøj til at formidle organisationens kerneværdier til medarbejderne, kunderne og offentligheden generelt. Gode historier kan nemlig noget helt unikt. De skaber lydhørhed og forståelse. De flytter følelser og holdninger. Og de kan gøre komplekse pointer, fx visioner og mål, helt enkle og ligetil.
Corporate storytelling er god markedsføring
Reklamekampagner tager hårdt på budgettet og har ofte ikke den ønskede effekt. Med en godt planlagt og veludført historiestrategi gør man medierne interesserede i at skrive om organisationen. De gode historier om organisationen og arbejdspladsen har stor brandingværdi og vil tiltrække flere kunder og dygtige medarbejdere.
Historiefortælling som strategisk ledelsesværktøj
Corporate storytelling er en konstruktiv måde at motivere medarbejdere og at skabe en fælles identitetsfølelse. Historierne har deres udspring i organisationens rødder. Det giver en ægthed og giver medarbejderne en følelse af at være del af noget særligt. Historiefortælling kan formidle organisationens mission og visioner, men den kan også bruges i det helt daglige ledelsesarbejde.
Corporate storytelling er et håndværk, alle kan lære
Vi fortæller historier hele tiden, og vi tænker sjældent over det. Historier er en naturlig del af det sociale spil mellem mennesker. Når vi bruger historierne i strategisk og forretningsmæssig sammenhæng kræver det imidlertid en bevidsthed og nogle præcise værktøjer. Kurset er derfor praktisk anlagt, og der er masser af konkrete værktøjer. Corporate storytelling er nemlig et håndværk; men det er et håndværk, som alle kan lære.
Kursets underviser
Mikael Elkan har arbejdet professionelt med corporate storytelling i en årrække og har desuden forsket inden for området.
Mikael er fast ekstern lektor på CBS. Han er uddannet fra Københavns Universitet i dansk og kommunikation og har desuden beskæftiget sig indgående med filosofi og sprogpsykologi.
Skræddersyet til dig og din personlige læringsstil
Dette kursus i corporate storytelling skræddersyes til dit behov, dine forudsætninger og din personlige læringsstil. Forud for kurset tager du derfor en lille læringstest og svarer på nogle spørgsmål. Svarene bruger underviseren i sin tilrettelæggelse af kurset.
Kursets målgruppe
Kurset er til dig, der arbejder med at formidle værdier, mål og strategiske budskaber. Kurset er også til ledere og mellemledere, der laver mange præsentationer eller har mange samtaler med ansatte. Endelig er kurset til projektledere.
Bestil kurset som internt kursus!
Som virksomhed, organisation eller offentlig forvaltning kan I bestille kurset som internt kursus. Ring til uddannelseschef Anders Rosenlund på telefon 70 278 279 og hør mere.
... og læs mere om program, underviser,
konferencesteder, særligt tilrettelagte kurser
og rabatter.
Vind gavekort til Interflora!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og vind
et gavekort til blomster eller vin. Læs mere