Undervisere
Professor Anders Drejer
Anders Drejer er professor i ledelse ved Handelshøjskolen i Århus. Han er Danmarks førende forsker og erfaringsperson inden for innovativ ledelse og innovationsledelse.
Anders Drejers forskning viser nødvendigheden af at satse på innovation og kreativitet som en fast del af det strategiske arbejde og i forretningsudviklingen. Hans forskning viser desuden, hvordan traditionelle virksomheder og offentlige instanser skal håndtere mødet med den nye, innovative forretningskultur.

Kurser:
Innovativ ledelse
Signe Bonnén
Signe Bonnén er tidligere kommunikationschef i Økonomistyrelsen. Hun er en levende og involverende underviser, der lægger stor vægt på, at kursisterne får værktøjer, de kan bruge med det samme. Hun er uddannet cand.comm. på RUC, hvor hun i dag er tilknyttet som censor.
Kurser:
Ny kommunikationsstrategi
Ny sprogpolitik
Styrk din personlige præsentation
Det effektive møde
Innovative møder og workshops
Annette Skov
Annette Skov er cand. mag. i dansk og har 15 års erfaring fra kommunikationsbranchen. Hun har været ansat i kommune, stat og privat virksomhed og er en erfaren underviser. Annette har skrevet en række bøger.
Annette er en inspirerende, nysgerrig og involverende underviser, der anvender øvelser, cases og kreative teknikker i sin undervisning. Hun lægger vægt på, at deltagerne får ny viden og erfaring med sig hjem, så hverdagens udfordringer kan håndteres endnu bedre.

Kurser:
Skriv levende og kreativt
God offentlig kommunikation
Moderne kommunal kommunikation (uddannelse)
Jacob Vestergaard
Jacob Vestergaard er uddannet journalist og har arbejdet i mange år som dagbladsjournalist, redaktionsleder og redaktør på flere større dagblade.
Jacob er en erfaren underviser, der gennem flere år har undervist kommunalt ansatte i kommunikation. Han har desuden undervist på Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
.jpg)
Kurser:
Lær det journalistiske håndværk
Moderne kommunal kommunikation (uddannelse)
Niels C. Svanborg
Niels C. Svanborg er tidligere BT-journalist og har desuden været chef for BT's 'grave-afdeling'. Han har i mange år været én af forgangsmændene i den danske kritiske journalistik.
Som kommunikationsrådgiver har han rådgivet danske og internationale virksomheder i forhold til presse, kommunikation og spin.

Kurser:
Damage control og krisekommunikation
Skriv pressemeddelelser
Find de gode historier
Medietræning
Medietræning for politikere
Stine Fehmerling
Stine Fehmerling er ekstern lektor ved kulturmødestudier ved RUC og har udviklet ”Den Interkulturelle Kommunikationsmodel”, som hun tager afsæt i på kurset.
Stine Fehmerling har gennem de seneste otte år beskæftiget sig med interkulturel kommunikation både personligt, teoretisk og praktisk.
Hun brænder for at give ledere og medarbejdere redskaber til at udnytte det potentiale og de gevinster, som ligger i at handle og tænke interkulturelt.
Hun uddannet cand.scient.soc. i socialvidenskab og kulturmødestudier ved RUC.

Særligt tilpassede kurser:
Kulturmødet i globale virksomheder
Professor Finn Frandsen
Finn Frandsen er professor i ledelse og leder af Center for Virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen i Århus. Han forsker i corporate communication, public relations og markedskommunikation med særligt henblik på krisekommunikation.

Kurser:
Damage control og krisekommunikation
Winni Johansen
Winni Johansen er lektor og studieleder for Executive Master i Corporate Communication ved Handelshøjskolen i Århus. Hun er en af landets førende forskere inden for krisekommunikation og kriseledelse.

Kurser:
Damage control og krisekommunikation
André Agerholm
André Agerholm er selvstændig ledelseskonsulent, der har stor erfaring med innovationsprocesser og forandringsledelse. Han har med succes gennemført en række forandringsprocesser i større danske og internationale virksomheder.
André er uddannet ingeniør fra DTU samt master i General Management fra SIMI. Han har i mange år undervist ledere fra alle brancher og organisationstyper.

Kurser:
Få succes med forandringsledelse
Lis Pöhler
Lis Pöhler er en af landets førende fagpersoner inden for læsning. Hun har skrevet mere end 50 bøger om læsning, læseundervisning og meget andet. Hun er tilknyttet Nationalt Center for Læsning og er ansvarshavende redaktør af Læsepædagogen. Lis Pöhler har næsten 30 års erfaring med læseundervisning og læsning som fagligt område.

Kurser:
Hurtiglæsning med fuldt udbytte
Anders Rosenlund
Anders Rosenlund underviser i det skrivetekniske og kommunikative. Han er en fagligt og pædagogisk kompetent underviser, der brænder for at inddrage kursisterne og deres egen dagligdag fra arbejdet. Han er samtidig en levende underviser, der supplerer det faglige indhold med masser af konkrete eksempler.
Anders Rosenlund har arbejdet som journalist og tekstforfatter i flere år. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden en læreruddannelse og en kandidatuddannelse i pædagogik.

Kurser:
Skriv til nettet - bedre webkommunikation
Faglig formidling - kommunikér jordnært!
Natasha Friis Saxberg
Natasha Friis Saxberg er medforfatter til bogen "Twitter! Massekommunikation på 140 tegn." Hun har arbejdet med it-innovation siden 1996 og er ekspert inden for sociale medier.
Natasha har været leder og forandringsagent i GE Captial IT Solutions, Maersk e-world og DSB. Hun har rådgivet en række store danske virksomheder med henblik på sociale medier. Og så er hun desuden stifter af det sociale medie mentory.com.

Kurser:
Skab værdi med sociale medier!
Sociale medier i den interne kommunikation
Foredrag om sociale medier
René Claus Larsen
René Claus Larsen underviser i mundtlig kommunikation og i programmerne Microsoft PowerPoint og Microsoft Outlook. Han er en inspirerende underviser, der er dygtig til at gøre svært stof letforståeligt. René Claus Larsen har arbejdet som leder og underviser i mange år og har erfaring fra både store internationale virksomheder som PricewaterhouseCoopers og mindre danske virksomheder.
Han underviser desuden i kommunikation på Århus School of Business, Århus Universitet.

Kurser:
E-mail Time Management
Effektive PowerPoint-præsentationer
Maya Overbye Herulf
Maya Overbye Herulf forsker i, hvordan stemmeføring og tale påvirker den, man taler til. Hun har på den baggrund udviklet en ny stemmeteknik.
Hun har en komponistuddannelse fra musikkonservatoriet og har afholdt en lang række kurser og workshop for danske og udenlandske virksomheder og organisationer - blandt andet for samtlige professorer ved Yale University i USA.
Hun er en spændende underviser og en af de førende forskere inden for sit felt.

Kurser:
Tillidsfuld kommunikation
Den svære samtale - skab tillid og tal med autoritet!
Anja Madsen Kvols
Anja Madsen Kvols er en dygtig formidler, der underviser i det tekniske og sproglige. I sin undervisningen tager hun afsæt i kursisternes behov og tilrettelægger undervisningen herefter.
Anja Madsen Kvols har med sin baggrund som sproglærer i folkeskolen, en kandidatuddannelse i generel pædagogik samt en tillægsuddannelse i faglig formidling fra Danmarks Journalisthøjskole arbejdet med sprogundervisning, tekstredigering og bogudgivelser.

Kurser:
Skriv korrekt dansk - få helt styr på stavning og tegnsætning!
Lea Tilde Rosenlund
Lea Tilde Rosenlund er en erfaren underviser udi den tekniske skrivekunst. Hun er en spændende underviser, der har blik for den enkelte kursists behov, og hun er dygtig til at motivere kursisterne.
Lea Tilde Rosenlund er læreruddannet og ved at færdiggøre sin kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Kurser:
Skriftlig update
Korrekt komma - og de andre tegn
Mikael Elkan
Mikael Elkan har undervist i mundtlig og skriftlig kommunikation i mange år. Han er indehaver af sprogportalen elkan.dk, der siden 2001 har forsøgt at bløde op i den ofte tunge formidling af sprog og kommunikation.
Mikael er ekstern underviser på CBS. Han er uddannet fra Københavns Universitet i dansk og kommunikation og har desuden beskæftiget sig indgående med filosofi og sprogpsykologi.

Kurser:
Få de rigtige ansøgere til jobbet
Digitale nyhedsbreve, der virker