Vores kursus i klimaregnskaber tager udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens værktøj, Klimakompasset og lærer dig at lave et egentligt klimaregnskab fra dataindsamling til færdig rapport. Når du er færdig med kurset, kan du altså vende tilbage til din arbejdsplads og lave jeres klimaregnskaber fremover.
Kurset fokuserer på både at give dig en teoretisk og en praktisk anvendelig forståelse af arbejdet med klimaregnskaber. Du kommer til at lære om drivhusgasprotokollen, håndtering af dataindsamling i tråd med de metodemæssige krav, hvordan du rent praktisk får tastet din data ind i Klimakompasset, og hvad du skal gøre med de tal, der kommer ud på den anden side.
Et klimaregnskab kan bruges til at give jer overblik over jeres forskellige aktiviteters påvirkning af klimaet. Når i har overblik over, hvor jeres udledninger kommer fra, kan i nemmere identificere mulige forbedringer og lave velovervejede målsætninger.
Hvis I vil arbejde seriøst med bæredygtighed, er klimaregnskab derfor et værdifuldt værktøj, som I næppe kan undvære.
Når i har lavet et klimaregnskab, kan I referere til det i jeres eksterne kommunikation og dermed gøre jeres klimakommunikation mere konkret og troværdig. Det er en stor fordel, hvis I vil bruge jeres grønne omstilling som konkurrenceparameter, fx ved at gøre jer mere attraktive over for potentielle medarbejdere og kunder.
Kurset er ideelt til dig, der arbejder i en CSR- eller miljøafdeling og ønsker at lære at lave klimaregnskaber med Klimakompasset. Det kan også være, at du arbejder med regnskab, markedsføring eller kommunikation i en mindre virksomhed – hvor I gerne vil igang med klimaregnskaber.
Kurset kræver ikke noget forudgående kendskab til hverken regnskab eller klimaproblematikker. Det er dog vigtigt, at du har adgang til at indsamle data til klimaregnskaber på din arbejdsplads. Klimakompasset tager sig af selve beregningerne og kurset er derfor ikke matematiktungt.
Du bliver i stand til at udføre klimaregnskaber med klimakompasset.
Du får styr på indsamling af data og til- og fravalg i tråd med drivhusgasprotokollen.
Du bliver klædt på til, hvordan du kan bruge jeres klimaregnskab til at lave reduktionsmålsætninger.
Din arbejdsplads får en in-house ressource, som kan håndtere klimaregnskaber.
Med dine kompetencer bliver I i stand til at arbejde med bæredygtighed på en mere målbar og konkret måde.
Din arbejdsplads får en uvurderlig indsigt i de krav og forventninger, som mange virksomheder allerede nu møder, og som derfor er gode at være forberedt på.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.