Kompetent og personlig borgerservice

På dette kursus i borgerservice lærer I at skabe en personlig og frugtbar dialog med borgerne. I får indsigt i, hvilke faktorer der er afgørende for, at borgeren føler sig set og hørt. I tilegner jer desuden teknikker til at håndtere de svære situationer, der opstår, når I ikke kan give borgerne det, de gerne vil have.

 

 

Det lærer I på dette kursus: 

  • At håndtere svære situationer med borgere
  • At kommunikere til de fire, klassiske typer inden for kommunikations-adfærd
  • At målrette jeres kommunikation, så den rammer plet
  • At bruge jeres kropssprog og stemme, til at vække tillid hos borgerne
  • At forstå hvorfor borgerne ikke altid gider at høre på jeres forklaringer
  • At skabe kontakt
  • At sikre borgeren en god oplevelse

 

skal vi skræddersy et kursus til jer? Hele forløbet kan tilpasses efter jeres behov. Kontakt os og hør om mulighederne!
Varighed Dette kursus i borgerservice afholdes over to arbejdsdage. Der kan suppleres med opfølgning.
Tag en snak med Christel
70 278 279
Hvad koster det? Download som pdf
Kurset kan også afholdes hos jer – se mere her
Scroll down

God borgerservice giver borgerne værdi

God borgerservice spiller en stor rolle i borgernes oplevelse af kommunen. Men hvad gør man så, når borgeren tér sig helt urimeligt og hverken vil høre eller forstå det, man prøver at sige? På dette kursus lærer I teknikker til at forstå jeres borgere og blive i stand til at give dem en god oplevelse.

Hvad er god borgerservice?

Vi har alle et ansvar for vores borgere, og det er nemt at lave regler for, hvad vi ikke skal gøre. Men det er vigtigere, at borgeren reelt oplever, at han eller hun får en god service. Alle borgere skal behandles ens – derfor skal de behandles forskelligt. 

På kurset arbejder vi med, hvordan man tager udgangspunkt i borgernes adfærd og motivation, og I lærer at målrette jeres kommunikation efter det. 

Det lille ekstra: Éns egen personlighed

Som borger får man nogle gange en behandling, som på overfladen ikke fejler noget, men hvor man alligevel føler, at der er noget galt. Kommunikationen og adfærden er måske for glat, for korrekt eller for intetsigende. God borgerservice handler i høj grad om at være ægte, at turde bruge sig selv og give lidt af sig selv i mødet med borgeren. Og det er faktisk her, at det bliver rigtig sjovt at servicere borgerne! På kurset arbejder I med praktiske cases, og I får vejledning i, hvordan I giver det lille ekstra gennem jeres personlighed.   

Skab en god atmosfære!

Undersøgelser viser, at vi ikke er i stand til at modtage information, hvis vi ikke føler os trygge og har tillid til den, vi taler med. På dette kursus i borgerservice lærer I, hvordan I kan skabe denne gode atmosfære med en borger, der er oppe i det røde felt. I lærer desuden, hvordan I nedtrapper en konflikt og lader nedtrapningen blive startskuddet til en konstruktiv og personlig dialog.

Et praktisk kursus med masser af sparring

Dette kursus i god borgerservice giver jer en solid, faglig viden om, hvordan vi mennesker reagerer, og hvad vi er motiveret af. Samtidig indeholder det en masse praktisk træning. Gennem rollespil får I afprøvet udfordrende situationer og får vejledning i, hvordan I tackler vigtige situationer i jeres hverdag.

Underviser
Mille Se profil
Mille har arbejdet professionelt med kundeservice gennem de seneste 12 år, både som kundeservicemedarbejder og som rådgiver og underviser.

Målet med hendes træning er skabe større arbejdsglæde hos medarbejderne, større tilfredshed blandt kunderne og bedre tal på virksomhedens bundlinje. Mille er en inspirerende underviser med fokus på det praktisk anvendelige. Hun har et skarpt analytisk blik og er skrap til at spotte, hvilke knapper, der med fordel kan skrues på for at skabe bedre resultater.
Underviseren tager ansvar for jeres læring!

For AROS KURSER handler alting om at skabe en positiv forandring for jer! Vi spørger derfor ind til jeres behov og forudsætninger inden kurset. Og underviseren hjælper jer til at overføre den nye viden og de nye færdigheder til jeres dagligdag efter kurset. 

 

 

Tilmeld jer, og få en gratis miniguide!

Når I tilmelder jer dette kursus i kompetent og personlig borgerservice, sender vi jer vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får I enkle tips til, hvordan I får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle jeres fremtidige kurser.

Hvem er dette kursus for?

Målgruppen for dette kursus er medarbejdere i Borgerservice og alle andre, der har borgerkontakt i deres professionelle arbejde.

Udfyld formularen, og få et estimat på prisen.
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Kursus/Uddannelse Kompetent og personlig borgerservice

    1 Jeg vil gerne modtage et gratis eksemplar af e-bogen "99+1 tips, tricks og hemmeligheder,
    der vil ændre din kommunikation", samt tilmeldes nyhedsbrevet, hvor jeg vil få yderligere gode råd.