I dag forandrer virksomheder og organisationer sig hurtigt og konstant. Det gælder også din. Det kræver en fleksibel organisation – og endnu mere fleksible medarbejdere. Der er simpelthen behov for, at dygtige ledere kan arbejde tværgående, få følgeskab, få andre til at levere, udvise handlekraft og skabe resultater. At de kan træde i kraft som ledere, også selvom de ikke har direkte personaleansvar. På dette kursus arbejder du med, hvordan du med dit lederskab skaber følgeskab, og dermed også de bedste resultater. Også selvom det ikke er dig, der sidder med hverken MUS, personlig udvikling eller budgettet til julefrokosten.
Vi kan lige så godt sige det. Du får det rigtig svært som leder, hvis du ikke får medarbejderne til at følge dine idéer. Uden en chefs formelle autoritet kan du nemlig ikke sige “Du skal” eller forlange, at medarbejderne gør, hvad du siger. Det stiller høje krav til din kommunikation! Og netop derfor giver vi dig redskaberne til at engagere, motivere og inspirere dine medarbejdere, så du kan styre jer direkte mod succes. Men for at kunne motivere dine medarbejdere, er det vigtigt, at du selv er motiveret. Derfor gennemgår vi din motivation som leder og finder frem til, hvorfor du er leder, og hvad det er du gerne vil opnå. På den måde skaber vi en rød tråd i dit lederskab og sørger for, at du har alle forudsætningerne for at skabe konkrete resultater.
Det er udfordrende at være leder uden at have personaleansvar, og det stiller særlige krav til dine kompetencer. På kurset sætter vi fokus på din lederprofil og finder frem til dine styrker gennem personprofiltest. Det er essentielt som leder at være bevidst om sin profil, og på baggrund af dine resultater finder vi sammen frem til, hvilken ledertype du er, og hvordan du tackler forskellige situationer og forskellige medarbejdere. Du vil blive dygtigere til at forstå magten mellem relationerne, beslutninger undervejs og hvordan du kan udvikle andre og få opbakning til dit lederskab både oppefra, nedefra og fra dine nærmeste kollegaer.
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Kurser går ud til kaffemaskinen om morgen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
Som virksomhed kan I bestille en særligt tilpasset udgave af kurset med fokus på jeres medarbejdere, jeres organisation og jeres specifikke behov. Du kan læse mere her
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.