IPMA-certificering: hvilket niveau passer til din rolle?

Du sidder til MUS, og din leder spørger, hvad der skal stå i udviklingsplanen. Du har kørt projekter i fem år. Du har styr på interessenter, budgetopfølgning og en styregruppe, der sjældent er enig med sig selv. Alligevel står der bare projektleder på din signatur, og du kan ikke rigtig dokumentere, hvad du kan. Så falder ordet: certificering.

IPMA er en af de mest udbredte veje til den dokumentation herhjemme. Modellen forvirrer til gengæld mange, fordi niveauerne hedder A, B, C og D i stedet for noget, man umiddelbart kan gætte betydningen af. Og fordi dit niveau ikke afhænger af, hvor mange kurser du har siddet på. Det afhænger af, hvor komplekse de projekter er, du faktisk har stået i spidsen for.

Herunder får du gennemgangen: hvad de fire niveauer kræver, hvordan du finder dit eget, og hvad en certificering realistisk kan og ikke kan gøre for din karriere.

Hvad IPMA er — og hvad det ikke er

IPMA står for International Project Management Association og er en international paraplyorganisation for projektledelse. Certificeringen bygger på kompetencemodellen ICB4, som deler projektlederens kompetencer i tre områder: perspektiv, altså konteksten omkring projektet, mennesker, altså det personlige og sociale, og praksis, altså de fagtekniske discipliner som planlægning, risiko og leverancer.

Læg mærke til rækkefølgen. Perspektiv og mennesker fylder to tredjedele af modellen. Det er ikke tilfældigt. IPMA certificerer personen, ikke metoden.

Det er også dér, forskellen til PRINCE2 ligger. PRINCE2 er en metode med roller, processer og temaer, du kan læse dig til og blive eksamineret i. IPMA er en vurdering af, hvad du kan i praksis, målt op mod en kompetenceramme. Du kan sagtens have begge dele, og mange har. Men de svarer på hver sit spørgsmål: PRINCE2 svarer på hvordan projektet skal styres, IPMA på hvor dygtig du er til at styre det. Skal du bruge selve håndværket først, giver det bedre mening at starte på en bred grundlæggende projektledelse end at gå direkte efter et certifikat.

De fire niveauer, kort fortalt

Niveauerne er bygget som en trappe, hvor hvert trin handler om kompleksitet og ansvar, ikke om anciennitet alene:

• Niveau D — Certified Project Management Associate. Indgangsniveauet. Her dokumenterer du, at du kender metoderne og værktøjerne på tværs af kompetenceområderne. Erfaring anbefales, men er ikke et krav, og niveauet er derfor oplagt for projektdeltagere, koordinatorer og nye projektledere.
• Niveau C — Certified Project Manager. Her skal du have ledet projekter af mindre kompleksitet, typisk mindst 36 månedsværker, og erfaringen må ikke være for gammel. Du skal kunne vise, at du selv har brugt metoderne, ikke bare kender dem.
• Niveau B — Certified Senior Project Manager. Nu taler vi komplekse projekter, programmer eller porteføljer. Kravet er højere, typisk mindst 60 månedsværker i alt, hvoraf en stor del skal være i komplekse projekter.
• Niveau A — Certified Project Director. Det strategiske niveau. Meget komplekse projekter og programmer, hvor en væsentlig del af erfaringen skal ligge på strategisk niveau i organisationen.

De præcise krav til antal månedsværker og til, hvor gammel erfaringen må være, fastsættes af certificeringsorganet, så tjek de aktuelle krav, inden du søger. Pointen er princippet: du rykker op ad trappen ved at have ledet mere komplekse ting, ikke ved at have siddet længere tid på samme stol.

Sådan finder du dit niveau

Den hurtigste selvtest er at kigge på dine tre seneste projekter og stille fire spørgsmål.

Hvor mange organisatoriske enheder var involveret? Ét team er ikke komplekst. Fire afdelinger, en ekstern leverandør og en myndighed er. Hvor stor var usikkerheden ved start? Et projekt, hvor løsningen var kendt på forhånd, tæller lavere end et, hvor I måtte opfinde vejen undervejs. Hvor meget af din tid gik med at lede mennesker frem for at opdatere planer? Og traf du selv beslutningerne, eller bragte du dem videre til nogen, der traf dem?

Svarer du ærligt, rammer de fleste erfarne projektledere niveau C. Det er ikke en nedtur. Niveau C er det niveau, langt de fleste organisationer efterspørger, og det er det niveau, hvor certificeringen gør mest forskel på et CV.

Hvad certificeringen kan — og hvad den ikke kan

Den oplagte indvending er, at et certifikat ikke gør nogen til en bedre projektleder. Den indvending er rigtig. Du bliver ikke dygtigere af at bestå en vurdering, og alle har mødt en certificeret projektleder, der ikke kunne holde et styregruppemøde på sporet.

Alligevel er der tre ting, certificeringen faktisk gør. Den giver et fælles sprog, så du og din kollega mener det samme, når I siger interessentanalyse. Den tvinger dig til at beskrive din egen praksis skriftligt, og dét er for mange den reelle læring, fordi man opdager, hvor meget man gør på rutine uden at kunne forklare hvorfor. Og den fungerer som adgangsbillet i udbud og til stillinger, hvor kunden har skrevet et niveau ind i kravene.

Hvis dit mål er at blive bedre, så tag en projektlederuddannelse og få feedback på det, du gør. Hvis dit mål er at dokumentere det, du allerede kan, så er certificeringen vejen. De to ting udelukker ikke hinanden, men det er en fordel at vide, hvad du er ude efter.

Det, folk undervurderer i forberedelsen

Ansøgningen fylder mere, end de fleste regner med. Du skal beskrive din erfaring struktureret, ofte med selvvurdering på hvert kompetenceelement, og du skal kunne dokumentere roller og tidsforbrug på konkrete projekter. Det er svært at lave på en aften, hvis du ikke har noteret undervejs.

Derfor: begynd at føre en simpel projektlogbog nu, uanset om du søger i år eller om tre år. Dato, projektets navn, din rolle, hvor mange måneder, hvad var svært, hvad gjorde du. Fem linjer pr. projekt. Den logbog er guld, når du en dag skal beskrive 36 månedsværker uden at ringe til tre tidligere kolleger for at få årstallene på plads.

Den anden undervurderede del er selvvurderingen. Mange sætter sig selv for højt på praksis og for lavt på mennesker. Bed en kollega, der har været med i dine projekter, om at læse din vurdering igennem. Det gør ondt, og det gør ansøgningen bedre.

En tredje ting bliver ofte glemt: din leder skal kunne genkende de projekter, du beskriver. Hvis du fremstiller din rolle som større, end den var, risikerer du en ubehagelig samtale, når referencen bliver kontaktet. Beskriv i stedet præcist, hvad du havde mandat til, og hvad du ikke havde. Vurderingen straffer sjældent et ærligt afgrænset ansvar. Den straffer uklarhed.

Endelig er der timingen. Søger du midt i et projekt, hvor du er eneste tovholder, kommer forberedelsen til at ligge i weekender. Søger du lige efter en stor leverance, står detaljerne skarpt i hukommelsen, og du har typisk en roligere periode. Det lyder banalt, men det er ofte forskellen på et forløb, der bliver færdigt, og et, der ligger halvt gennemført i et år.

Sådan kommer du i gang

Fire skridt, du kan tage i denne uge:

1. Skriv dine seneste tre projekter ned med rolle, varighed og kompleksitet. Det tager tyve minutter og giver dig et realistisk bud på niveau.
2. Tjek de aktuelle krav og priser hos certificeringsorganet, så du kender rammerne, inden du taler med din leder.
3. Tag snakken med din leder om, hvad organisationen får ud af det. Argumentér med det, du kommer til at bruge det til, ikke med bogstavet.
4. Læg en realistisk plan. De fleste bruger flere måneder fra beslutning til gennemført vurdering, og forberedelsen skal ligge i kalenderen som alt muligt andet.

Og så et råd, der sparer tid: beslut dig for niveau, før du beslutter dig for kursus. Det omvendte sker tit, og så ender man med et forløb, der peger et andet sted hen end den vurdering, man faktisk søger.

Står du og skal forberede dig til en vurdering på niveau C eller B, kan et målrettet forløb i IPMA-projektledelse hjælpe dig med både kompetencerammen og den skriftlige del. Og er du mest i tvivl om, hvorvidt certificering overhovedet er det rigtige skridt lige nu, så start med at skrive de tre projekter ned. Svaret plejer at stå ret tydeligt, når man ser dem på papir.