Klimaregnskab: Hvad det er, hvorfor det kræves – og hvordan du kommer i gang

Virksomheder over hele Europa er ved at opdage, at et klimaregnskab ikke længere er frivilligt. Det er et krav fra regulatorer, kunder, investorer og medarbejdere. Og de der ikke handler nu, vil stå meget dårligere om få år.

Men hvad er et klimaregnskab egentlig? Og hvordan begynder man?

Lær at beregne, rapportere og reducere din virksomheds klimaaftryk: Se kurset i Klimaregnskab og CO2-beregning.

Hvad er et klimaregnskab?

Et klimaregnskab er en systematisk opgørelse af en virksomheds drivhusgasudledninger, typisk udtrykt i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det inkluderer ikke kun CO2, men også metan, lattergas og andre drivhusgasser, som alle omregnes til en fælles enhed baseret på deres opvarmningspotentiale.

Det er virksomhedens emissioner, der kortlægges – ikke generelle emissioner i samfundet, men netop det, som virksomheden selv er ansvarlig for at udlede, eller er forbundet med.

Scope 1, 2 og 3: De tre kategorier

GHG Protocol – den internationale standard for klimaregnskaber – opdeler emissioner i tre scopes:

Scope 1: Direkte emissioner fra virksomhedens egne aktiviteter. Fx brændstof i egne køretøjer, naturgas til opvarmning, procesemissioner.

Scope 2: Indirekte emissioner fra indkøbt energi. Primært el og fjernvarme/-køling.

Scope 3: Alle øvrige indirekte emissioner i virksomhedens værdikæde. Fx leverandørers emissioner, medarbejderes pendling, forretningsrejser, produkternes brug og bortskaffelse. Scope 3 udgør typisk 70-90 % af en virksomheds samlede klimaaftryk.

Hvem skal lave klimaregnskab?

Med CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive) er klimarapportering et krav for store virksomheder i EU. Og kravene strækker sig via supply chain ned til SMV'er: Dine store kunder vil kræve data fra dig om dit klimaaftryk, for at kunne rapportere deres Scope 3.

Kom i gang med dit klimaregnskab på det rigtige grundlag: Tilmeld dig kurset i Klimaregnskab og CO2-beregning.