Telefonen ringer fem minutter i fire. Kunden er allerede halvvejs oppe i lejet, inden du har nået at sige dit navn. Leveringen er udeblevet for anden gang, og det er tredje gang, han ringer. Du kan høre, at han har forberedt sig — han har datoer med.
Du kan mærke, hvad kroppen gerne vil: forklare, forsvare, finde den kollega, det egentlig var. Og du ved godt, at ingen af delene hjælper.
Her får du en konkret fremgangsmåde til at håndtere en klage, så den ikke bliver en konflikt — og en ærlig gennemgang af, hvad der faktisk sker med kundeforholdet bagefter.
En klage handler sjældent kun om sagen. Den handler også om, hvad kunden føler, situationen siger om dem: at de blev overset, at deres tid ikke talte, eller at de var dumme nok til at vælge jer.
Det forklarer et velkendt fænomen: en kunde, der får sit problem løst hurtigt, men uden at føle sig hørt, er stadig utilfreds. Og en kunde, der ikke kan få sit ønske opfyldt, men som bliver behandlet ordentligt, lægger ofte røret på i bedre humør, end du havde regnet med.
Derfor kommer rækkefølgen før løsningen. Du er nødt til at tage temperaturen ned, før du kan tale om indholdet. Springer du det over og går direkte til "det kan jeg godt ordne", bliver kunden ofte mere vred, ikke mindre — fordi hastigheden opleves som afvisning.
Det fjerde trin er det, der oftest svigter. En uspecifik lovning er værre end ingen lovning, fordi den lægger endnu et svigt oven i det første. Lov mindre, end du tror du kan, og lever så lidt over.
| Det der ryger ud | Sådan hører kunden det | Sig i stedet |
|---|---|---|
| "Det er vores politik" | Du er ligegyldig | "Sådan plejer vi at gøre. Lad mig se, hvad jeg kan gøre i din sag" |
| "Det er ikke min afdeling" | Du skal begynde forfra | "Jeg tager fat i kollegaen og vender tilbage — du skal ikke ringe igen" |
| "Du skulle have..." | Det er din egen skyld | "Lad os se på, hvordan vi løser det herfra" |
| "Rolig nu" | Din reaktion er forkert | "Jeg kan godt forstå, det er irriterende" |
| "Jeg skal nok prøve" | Der sker nok ingenting | "Jeg ringer torsdag inden kl. 12" |
Læg mærke til, at ingen af de gode formuleringer indeholder en indrømmelse af skyld. De indeholder anerkendelse og en konkret handling. Det er den kombination, der tager luften ud af en ophedet samtale.
Der findes en udbredt påstand om, at en kunde, hvis problem bliver løst godt, bliver mere loyal, end hvis fejlen aldrig var sket. Fænomenet kaldes service recovery-paradokset, og det er værd at kende — men også værd at være forsigtig med.
Forskningen er delt. Nogle undersøgelser finder effekten, andre finder den ikke, og flere studier peger på, at den er mindre og mere skrøbelig end den populære version antyder. Den ser blandt andet ud til at forsvinde, når fejlen gentager sig — og gentagne fejl er netop det, de fleste virksomheder har med at gøre.
Den brugbare konklusion er derfor mere nøgtern: god klagehåndtering kan redde et kundeforhold, men den er ikke en forretningsmodel. Brug den til at begrænse skaden, ikke til at retfærdiggøre fejlen.
Nogle gange har kunden faktisk uret. Aftalen sagde noget andet, varen blev brugt forkert, fristen var overskredet. Hvad gør du så?
Du siger det. Venligt, faktuelt og uden at gøre det til en sejr. "Jeg kan se i aftalen, at fristen var den 1. marts. Det betyder, at vi ikke kan dække det her — men lad mig fortælle dig, hvad vi kan gøre." Og så skal der faktisk komme noget efter det men.
Det, der ødelægger sådan en samtale, er tonen. En medarbejder, der får ret og lader det høre, vinder sagen og taber kunden. Og husk, at kunden kan have misforstået noget, I selv har formuleret uklart. Det er værd at notere, også når I har ret.
Står du ofte i samtaler, der tipper over i konflikt, er det en færdighed, der kan trænes systematisk — både i kundeservice og mere generelt på et kursus i konflikthåndtering, hvor man øver de situationer, hvor to parter er uenige om fakta.
En sidste ting om kanalen: en klage, der kommer på skrift, er ikke mindre ophedet, den er bare langsommere. Svar derfor på mail med samme rækkefølge — kvittering først, løsning bagefter — og hold dig fra at skrive lange forklaringer om, hvad der gik galt internt hos jer. Kunden er ikke interesseret i jeres arbejdsgange. Han er interesseret i, hvornår varen kommer, og hvem han kan ringe til, hvis den ikke gør.
\nDe fleste utilfredse kunder klager aldrig. De holder op med at handle hos jer og siger ingenting. Den kunde, der ringer, gør jer derfor en tjeneste — han fortæller jer, hvad de tavse også oplever.
Det kræver bare, at klagen ender et sted, hvor nogen kigger på den. Ellers bliver den samme fejl løst enkeltvis tredive gange i stedet for én gang for alle.
Klagehåndtering er et håndværk, og det er svært at lære af en artikel alene — det sidder i tonefald, tempo og de tre sekunders pause, hvor man lader være med at forsvare sig. Vil I træne det samlet i afdelingen, er salgstræning for ikke-sælgere desuden værd at kigge på, hvis jeres kundekontakt også rummer mersalg og rådgivning.
Begynd med de fem hyppigste klager på mandag. De fleste virksomheder bliver overraskede over, hvor kort den liste er.