Dit udbytte af dette kursus:
Dette kursus er et avanceret kursus i grammatik, tegnsætning og praktisk korrekturlæsning, som giver dig alt, hvad du behøver for at blive en kompetent og effektiv korrekturlæser. Kurset er også for dig, der vil være god til dansk grammatik uden at skulle være egentlig korrekturlæser. Du får selvfølgelig masser af øvelser og personlig sparring af kursets underviser Christel, der er en af landets dygtigste korrekturlæsere.
Stavefejl, kommafejl, grammatiske fejl og sjuskefejl sender et signal om en useriøs og uprofessionel virksomhed, organisation eller kommune. Alvorlige eller hyppige fejl kan skabe irritation hos modtageren og med andre ord være skadeligt for omdømmet og for forretningsmulighederne. En korrekt tekst kan derimod være en selvfølge og gå ubemærket hen, men kan også være en nydelse at læse for modtageren.
Mange bruger alt for meget tid på korrekturlæsning, fordi de ikke kender korrekturlæserens tips og tricks. På kurset bruger vi god tid på at øve korrekturfunktionerne i Word og pdf, så du hurtigt og sikkert kan rette en tekst. Du bliver trænet i at læse korrektur på en masse tekster inden for forskellige genrer, og du får tips og tricks til, hvordan du kan optimere din korrekturlæsning. Og så får du forklaring på alle de spørgsmål, hvor du plejer at svare dine kollegaer: ”Fordi sådan er det bare.”
Der kommer hele tiden ændringer til sproget; nogle af større karakter, andre blot små spidsfindigheder. Som korrekturlæser eller den ansvarlige for tekster på arbejdspladsen må man derfor konstant følge med sproget, hvis man vil være sikker på, at teksten er korrekt. På dette kursus får du den nyeste viden om stavning og tegnsætning, og du får også vejledning i, hvordan du kan holde dig opdateret efter kurset.
Hvis du læser korrektur på tekster på din arbejdsplads, kan det lette dit arbejde at lære teknikkerne til effektiv korrekturlæsning. Og det behøver du ikke at tage en hel uddannelse for. På dette lynkursus arbejder vi fokuseret og med energi, så vi kommer godt rundt om hele stoffet. Og vi garanterer, at det ikke bliver kedeligt!
Vi tager det som en forudsætning, at du har nogenlunde styr på stavningen, men at du har brug for at kende til spidsfindighederne i stavning og tegnsætning og også gerne vil kunne læse korrektur på egne og andres tekster hurtigt og effektivt. Hvis du ønsker at blive god til dansk grammatik uden nødvendigvis at skulle læse professionel korrektur, er dette også et kursus for dig.
For AROS KURSER handler alting om at skabe en positiv forandring for dig! Vi spørger derfor ind til dine behov og forudsætninger inden kurset. Og underviseren hjælper dig til at overføre den nye viden og de nye færdigheder til din dagligdag efter kurset.
Når du tilmelder dig dette kursus i korrekturlæsning, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Du får et fagligt og teoretisk fundament, så du selvsikkert kan fremsætte faglige argumenter, og desuden være en kompetent korrekturlæser på egne og andres tekster.
Du får et unikt indblik i korrekturfagets metoder og insiderviden, så du hele tiden kan være helt opdateret på korrekt korrekturlæsning.
Efter kurset har du et bedre overblik over din arbejdsgang, fordi du hviler i dine faglige kompetencer, og har de relevante redskaber til at tackle forskellige skriftlige situationer.
Din arbejdsgiver får en ekspert i dansk sprog og korrekturlæsning, der kan identificere samtlige sproglige problemer i forbindelse med tekstproduktion.
Når du kommer tilbage fra kurset, kommer du tilbage med ressourcerne til at udrydde skriftlige bommerter en gang for alle. Når sproget er i orden gavner det virksomhedens professionelle image, hvilket bliver bemærket af kunder og samarbejdspartnere.
Din arbejdsgiver får en mere effektiv medarbejder hjem fra kurset. Når du har fuldstændigt styr på grammatik og korrekturlæsning, har du et større overskud til at koncentrere dig om andre arbejdsgaver.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.