Med dette kursus lærer du at sætte dine styrker i spil og få mere glæde og succes i dit arbejdsliv. Du vil også lære, hvordan dine nye evner vil have en positiv effekt på hele din arbejdsplads.
På dette kursus får du værktøjer til at:
På kurset vil du lære at tænke mere fleksibelt, positivt og optimistisk, ligesom du vil lære at identificere og sætte dine personlige styrker mere i spil. Optimistisk tænkning og aktivering af personlige styrker er to af de største og mest værdifulde områder inden for den positive psykologi. Ny forskning viser, at din tænkning og brug af dine styrker er afgørende for din trivsel og succes.
Da en af verdens største ledelsesguruer Carl Roger i en alder af 93 år blev interviewet og spurgt: ”hvad er det vigtigste, du har lært om ledelse?”, var hans svar: ”at bruge menneskers styrker på en sådan måde, at deres svagheder mister deres betydning”. Siden har forskningen vist, at når vi sætter vore styrker i spil, skabes der mere trivsel, engagement, læring, samarbejde og målopfyldelse.
På samme måde har dit mindset og din måde at tænke på, ifølge en af verdens førende trivselsforskere Martin Seligman, en afgørende betydning for din trivsel og dine præstationer, specielt når du møder modgang. Tænker du mere optimistisk, præsterer du op til 80 % bedre, end hvis du tænker pessimistisk under pres! Derfor er optimisme- og styrketeorien ved at vinde stor udbredelse i både erhvervslivet, privatlivet og uddannelsessektoren.
På kursets første dag vil du lære om forskellen på optimistiske og pessimistiske tanker og forstå, hvordan de påvirker din trivsel, succes og mulighed for at realisere dit potentiale. Og vigtigst vil du lære, hvordan du kan skabe overvægt af positive tanker og få et stærkere mindset. På kursets anden dag vil du identificere dine top 5 styrker – og forstå i hvilke situationer du skal bruge dem, og hvilken værdi de bringer dig. Og vigtigst vil du lære, hvordan du med stor fordel kan sætte dine styrker mere i spil i dit arbejdsliv. Til glæde for dig og dine medarbejdere
Positiv psykologi handler om at skabe positive tilstande og få det enkelte menneske og organisationer til at trives – ligesom det handler om at udnytte det enkelte menneskes og organisationens fulde potentiale, udleve styrker samt skabe ekstraordinær performance
Kurset foregår som en vekselvirkning mellem undervisning, dialog, gruppeøvelser, coaching og individuelle refleksionsøvelser – og har et handlingsanvisende fokus på, hvordan du kan benytte de konkrete værktøjer i praksis på dit arbejde.
Inden kurset vil du tage en personlig styrketest samt en tanketest, som du får feedback på og arbejder videre med i løbet af selve kurset.
Kurset er til dig, der vil arbejde med dig selv og din positive psykologi med henblik på at skabe større integritet og respekt om din egen person. Hvis du gerne vil have endnu mere ud af dine evner og udnytte dit potentiale i højere grad, end du gør nu, så vil du have stor gavn af dette kursus – uanset om du er leder, medarbejder eller HR-konsulent.
For AROS KURSER handler alting om at skabe en positiv forandring for dig! Vi spørger derfor ind til dine behov og forudsætninger inden kurset. Og underviseren hjælper dig til at overføre den nye viden og de nye færdigheder til din dagligdag efter kurset.
Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Som virksomhed kan I bestille en særligt tilpasset udgave af kurset med fokus på jeres medarbejdere, jeres organisation og jeres specifikke behov. Du kan læse mere her eller ringe på tlf. 70 278 279.
På dette kursus i positiv psykologi bliver du introduceret for en lang række metoder og teknikker til at styrke din personlige udvikling. Din nye viden gør dig til en mere handlekraftig, motiveret og ikke mindst positiv medarbejder, der yder en stor indsats, der kan mærkes hos dig selv og andre.
Der er de seneste ti år blevet forsket intenst i positiv psykologi, og hvad det er, der skal til, for at vi som mennesker fungerer optimalt på jobbet. På kurset bliver du introduceret for, hvad der bringer den positive psykologis resultater ind i en arbejdsmæssig kontekst. Efter kursets afslutning vil du opleve, at du er bedre til at fokusere på styrker frem for svagheder.
Hvorfor har vi ofte en tendens til at fokusere på det negative? Hvorfor ikke bruge tid på det positive? På at udforske vores styrker og de mange ting, som vi hver eneste dag gør rigtigt. Med positiv psykologi lærer du, at optimere dit arbejde og frigøre dit fulde potentialer ved systematisk at arbejde med de ting, der fungerer for dig.
Positiv kommunikation og konstruktiv autoritær fremtoning to ting, der er svære at kombinere. Men når det lykkes, er det guld værd både internt og eksternt i din virksomhed. Det er grunden til, at du skal tage på et kursus i positiv psykologi!
Med hjælp fra simple redskaber lærer du, hvordan du kan overkomme eventuelle bump på vejen, så du sikkert kan føre dine projekter og budskaber over målstregen.
Positiv psykologi er et redskab du kan trække på hele dit arbejdsliv – men det er også en forandring i dit generelle udsyn, som vil have en positiv påvirkning på alle aspekter i dit liv.
Dine projekter vil komme i mål, og ikke gå i stå på halvvejen: Fordi du er forberedt på mulige forhindringer, kan din arbejdsgiver forvente en høj succesrate for dine projekter og din arbejdsindsats i det hele taget.
Du bliver et aktiv for din virksomhed, fordi dine oplæg bliver fremført med en positivt ladet autoritet, der fængsler dine kolleger. Dine pointer bliver formuleret enkelt og med en energisk fremtoning, hvilket gør netop dine forslag tillokkende.
Din positive udstråling vil smitte af på dine kolleger. Når de bliver inspireret af de nye værktøjer, du benytter, vil de også begynde at kommunikere på en mere konstruktiv og positiv måde.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.