Assertiv kommunikation - Fogging
Du oplever ofte brok. Det gør alle. Måske ikke hver dag. Og måske er det ikke altid lige voldsomt. Men alle oplever brok fra tid til anden og af forskellig karakter.
Fælles er det, at brok næsten aldrig har den ønskede effekt. Brokkeren får ikke andet end hæs stemme og mavesurhed. Modtageren får ikke andet end en dårlig fornemmelse. Men brok – eller i sin mere respekterede form; konstruktiv kritik – er vigtigt. Det kræver bare, at du ved, hvordan det skal håndteres. Fra begge sider af bordet.
Der er
assertiv kommunikation en rigtig god metode til. Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med assertiv kommunikation, kan det varmt anbefales. Assertiv kommunikation dækker en lang række emner og teknikker. Et af emnerne er konflikthåndtering – herunder at håndtere brok eller kritik.
Fogging er en af teknikkerne. Det er en relativt nem teknik at øve sig på som modtager – og noget du som afsender skal lære at trænge igennem.
Fogging – at opstille en tåge som (dårlige) argumenter forsvinder i
Fogging er en teknik til at håndtere en afsender, der er manipulerende eller aggressiv. Det går ud
på at formildne en situation uden at give efter på urimelige krav.
Når du vil ”fogge” skal du medgive en persons sandheder – også selvom de er kritisable. Fordi du ikke reagerer på den forventede måde – defensivt eller argumenterende – vil din samtalepartner næsten altid stoppe konfrontationen (prøv det, det virker overraskende godt!). Og når det hele er kølet lidt af, kan I drøfte situationen på et mere fornuftigt grundlag.
Her er nogle eksempler:
- “Hvorfor kommer du en halv time for sent? Det er kraftedeme så typisk dig!”
- “Ja, jeg er meget senere på den, end jeg havde håbet, og jeg kan se, at det har irriteret dig.” (Fogging-svar)
- ”Irriteret? Jeg er rasende. Du burde fandeme tænke noget mere over, hvordan du spilder folks tid!”
- ”Ja, jeg var også bekymret over, at du skulle vente i en halv time” (Fogging-svar)
- ”Nå. Ja, ok. Hvad gik der så galt, siden du kom for sent?”
Her formår du som modtager at medgive og udvise sympati for sin samtalepartners situation, så man senere kan snakke om det underliggende problem: At du nogle gange kommer for sent. Det er jo et problem, og det er helt forståeligt, at den anden part er irriteret. Men ingen af jer får noget ud af at råbe og skrige ad hinanden.
Fogging – og assertiv kommunikation i det hele taget – er ikke kun en metode til at dæmpe din modpart. Den kan i høj grad også bruges til, at du selvsikkert kan stå fast på dine krav.
Så hvad gør du, når din chef siger:
- ”Den her rapport er kraftedeme noget lort. Du har jo ikke gjort, som jeg har sagt!”
Da tonen er aggressiv, kan du starte med et fogging-svar:
- ”Ja, jeg har ikke gjort, som du har sagt – og jeg kan se, at det har gjort dig oprevet”.
Herefter kan du – hvis situationen er passende, og jorden er gødet til det – forklare, at du ikke har gjort det, fordi du har en god mening om, hvorfor det skal være anderledes, og hvorfor det ikke gør rapporten til et mindre brugbart produkt.
Samme tilgang kan bruges, hvis du bliver angrebet med:
- ”Er du ikke sød at svare på min mail, jeg har ventet på et svar i en halv time nu!”
Her kan du svare:
- ”Ja, jeg kan se, at du snart har ventet på den i en halv time”
Den simple medgivelse af aggressionens præmis vil i langt de fleste tilfælde have en dæmpende effekt. Det giver plads til at forklare, at du var optaget i den halve time; at du ikke havde set mailen før nu, eller at du simpelthen ikke fandt den af høj tidsprioritet.
Hvis du derimod med det samme undskylder og eftergiver kravet om et øjeblikkeligt svar, bliver du underlagt din modparts agenda. Der vil ikke gå længe, før du danser efter resten af kontorets pibe og kun sjældent får tid og plads til dine egne projekter og ideer.
Eksemplerne giver selvfølgelig ikke hele historien. Men de viser, at fogging er en god teknik, hvis modparten er oppe i det røde felt. Der kan du bruge fogging til at få personen ned på jorden. Og når situationen er afkølet, kan du tage en mere fornuftig diskussion.
Fogging er selvfølgelig kun en dråbe i havet af assertiv kommunikation. Det er et eksempel på, at assertiv kommunikation er virkelig effektivt – og virkelig sjovt at arbejde med. Især hvis du gerne vil have din pointe til at trænge selvsikkert og klart igennem. Eller hvis du bare godt kan lide at nørde med sproget.
Hvis du gerne vil lære mere om assertiv kommunikation:
De første elever på vores Assertiv Kommunikation-kursus har allerede oplevet de mange spændende muligheder ved at dyrke assertiv kommunikation – og altså herunder fogging. Læs mere om kurset
her.