De danske kommaregler

1. Tilbage til folkeskolens 'kryds og bolle'
Du har sikkert stiftet bekendtskab med "kryds og bolle" i folkeskolen. Det er ikke strengt nødvendigt, at du kan sætte kryds og bolle i dine tekster, men det er ofte en meget stor hjælp. Kryds og bolle giver dig nemlig et meget godt overblik over strukturen i dine sætninger.

For at sætte kryds og bolle skal man have styr på sine navneord og udsagnsord. Navneord kan man sætte 'en' eller 'et' foran, dvs. at man kan sætte 'en' eller 'et' foran ordet i sin grundform. Man kan fx sætte 'en' foran grundformen af 'duerne', nemlig 'en due'. Udsagnsord er handlingsord, som man kan finde ved at sætte 'at' eller 'jeg' foran. Man sætter kryds under grundleddet i sin sætning. Grundleddet er den eller det, der handler/gør noget i sætningen. Man sætter bolle under udsagnsleddet i sin sætning. Udsagnsleddet er det, der bliver gjort i sætningen, fx "liste", "hoppe", "synge" og "løfte."


2. Sæt komma ved opremsninger
Der sættes komma mellem sideordnede led, der ikke er forbundet med "og", "men" og "eller".
Der skal desuden komma mellem tillægsord, når de beskriver det samme navneord, og der ikke er "og", "men" eller "eller" mellem dem. Hvis det ene af tillægsordene derimod danner en samlet enhed (et fast udtryk) med navneordet, fx en "lys pilsner", sætter man ikke komma mellem dette tillægsord og de øvrige tillægsord.


3. Stillingsbetegnelser, titler og adresser
Der sættes komma mellem stillingsbetegnelser, titler, akademiske grader og lignende, når de ikke forbindes med et "og".

Der skal ligeledes komma mellem de enkelte dele i adresser og lignende.


4. Komma ved forstærkende gentagelse
Der skal altid komma foran gentagelser, der er forstærkende.


5. Komma ved selvstændige sætningsdele
Komma kan bruges til at afgrænse selvstændige sætningsdele. Det vil sige sætningsdele, der kan udelades, uden at sætningen bliver meningsløs.

Det er dog valgfrit. Du kan vælge at gøre det for at tydeliggøre læsningen og for at fremhæve noget, helt på linje med tankestreg og parentes.


6. Komma omkring såkaldte appositioner
Der skal altid komma omkring såkaldte appositioner, dvs. ekstraled, der forklarer eller udbygger et andet led. Appositioner fungerer dermed som parentetiske udtryk, der kan udelades uden at forstyrre resten af teksten. Med formuleringen "komma omkring" mener vi, at der skal komma før, efter eller begge dele.

Forskellen på denne regel og reglen i lektion 5 er hårfin. I lektion 5 lærte du, at der er valgfrihed ved komma omkring selvstændige sætningsdele. Men når de selvstændige sætningsdele forklarer eller udbygger et andet led, skal der altså komma omkring. Men nu bliver det lidt tricky. Når der ikke er tale om parentetiske udtryk, skal der nemlig ikke være komma. Dvs. når resten af sætningen ikke kan stå alene uden denne uddybende forklaring, skal der ikke sættes komma.


7. Udråb, tiltaleord og spørgende tilføjelser
Man sætter komma ved led, der i en vis forstand "står uden for" sætningen. De optræder i forbindelse med udråb, tiltaleord og tilføjelser til spørgsmål. Se nogle eksempler her:

Ved udråb
  • Så, nu sker det.
  • Fedt, nu gik den i stå igen.
  • Jeg forstår ikke, hvad du mener, for pokker!
  • Øv, nu begynder det at regne.
Ved tiltaleord
  • Jesper, vil du række mig en kop?
  • Gør du bare, som du vil, Bente.
  • Kære kolleger, skal vi sætte handling bag ordene?
  • Hvad mener du med det, Joan?
Ved spørgende tilføjelser
  • Du har hentet billetterne, ikke?
  • Han har da ikke glemt os, vel?
  • Det er godt nok stærkt, hvad?


8. Komma omkring forklaringer og præciseringer
Der skal komma omkring forklarende og præciserende tilføjelser, også når det gælder hele sætnin- ger (indskudte sætninger). Og med "komma omkring" menes igen komma før, komma efter eller begge dele.


9. Komma ved parentetiske relativsætninger
Der skal komma omkring parentetiske relativsætninger. En parentetisk relativsætning er en sæt- ning, der beskriver et navneord i sætningen forinden. Den relaterer sig altså til navneordet. Den indledes ofte af "der" eller "som". Du kan finde den parentetiske relativsætning i eksemplerne og øvelserne ved at se på, hvad der kan udelades, uden at resten af sætningen bliver meningsløs.


10. Du KAN sætte komma før 'men'
I nogle tilfælde skal man sætte komma før "men" (for at overholde andre kommaregler), og i an- dre tilfælde kan man vælge at gøre det. Det er dog aldrig forkert at sætte komma før "men". Så hvis du vil gøre det nemt for dig selv, sætter du altid komma foran "men".


11. Komma ved direkte tale
Man bruger komma til at skille dét, der bliver sagt, fra dén der siger det:
  • Sådan er det bare, sagde hun tørt og så ud ad vinduet.
  • "Når først du kører på broen," sagde han, "kan du ikke undgå at se huset."
  • "Det ser ud til at blive regn," konstaterede han.

Ender den direkte tale med et udråbstegn eller et spørgsmålstegn, kan du vælge at udelade kom- maet.


12. Komma mellem helsætninger
Helsætninger adskilles normalt af punktummer, men ofte er to helsætninger så tæt forbundne, at de i stedet kun adskilles af komma. Der skal altid komma mellem helsætninger, hvis de forbindes af "og", "eller", "men", "thi", "for" eller "så".

Der skal desuden komma mellem helsætninger, der kunne have været forbundet af et "og", "eller" eller "men". Her fungerer kommaet som et opremsningskomma.


13. Komma mellem helsætninger (avanceret)
I sidste lektion gennemgik vi de overordnede regler for komma mellem helsætninger. Her kommer to særregler:

1. Man sætter komma mellem en helsætning og en efterfølgende sætning, der gentager udsagnsled og grundled.

2. Man sætter desuden komma mellem en helsætning og en efterfølgende helsætning, hvor ud- sagnsleddet er udeladt (fordi det er unødvendigt).


14. Komma mellem helsætninger (bydemåde)
Sætninger med bydemåde, dvs. kommanderende sætninger, har ikke noget grundled. Eller sagt anderledes: De har et indbygget eller underforstået grundled. Af den grund skal de ses som almin- delige helsætninger.

Valgfri undtagelse: Her bestemmer du selv
Nogle gange er to bydemåder meget tæt forbundet. Her bestemmer du selv, om du vil sætte komma:
  • Luft lige hunden(,) og sørg for, at den får tisset.
  • Gør som mig(,) og stå op klokken 6.00 hver morgen.
  • Ring til kunden(,) og sæt ham ind i situationen.
Undtagelse: Her skal der ikke være komma
Andre gange er bydeformerne så tæt forbundet, at det ikke giver mening at sætte et komma:
  • Kom ud og se vores nye hus.
  • Smut lige ind og læg en flaske hvidvin på køl.
  • Sid ikke der og se så opgivende ud.
  • Rend og hop!


15. Hvordan finder man en ledsætning?
En ledsætning bruges som et led i helsætningen og kan ikke stå alene. Den har desuden et kryds og en bolle.

Man kan vise læseren, hvad der er ledsætningen, ved at sætte komma før en ledsætning, efter en ledsætning eller begge dele. Komma efter en ledsætning kalder vi slutkomma, og komma før en ledsætning kalder vi startkomma.

Man sætter normalt altid slutkomma, men startkommaet er valgfrit. Dansk Sprognævn anbefaler, at du ikke sætter startkomma, men hos Aros Kurser (og i instruktionerne under hele dette kursus) sætter vi startkomma. Det er med andre ord fuldstændig op til dig. Herunder er ledsætningerne markeret med fed:
  • Det er meget vigtigt(,) at du går præcis kl. 16.00.
  • Jeg hader(,) når jeg ender med sorteper.
  • Hvis bare vi er enige om dagsordenen, deltager jeg gerne.
  • Hver gang hunden lystrer, får den en godbid.


Sådan finder du ledsætningen!
Lav ikke-prøven på dine sætninger: Hvis du kan anbringe et "ikke" mellem sætningens grundled og udsagnsled (mellem kryds og bolle), så er sætningen en ledsæt- ning!
  • Det er meget vigtigt(,) at du ikke går præcis kl. 16.00.
  • Jeg hader(,) når jeg ikke ender med sorteper.
  • Hvis bare vi ikke er enige om dagsordenen, deltager jeg gerne.
  • Hver gang hunden ikke lystrer, får den en godbid.


Som du ser af eksemplerne, kan sætninger, der udsættes for ikke-prøven, nemt blive lidt vrøvlede. Men det gør ikke så meget. Det vigtige er blot at se efter, hvor "ikke" kan placeres.


16. Sæt altid slutkomma
Man sætter i hovedreglen altid slutkomma, dvs. komma efter en ledsætning. Husk at bruge ikke- prøven til at finde ledsætningen: Hvis 'ikke' kan stå mellem grundled og udsagnsled, er det er ledsætning.


17. Vælg selv, om du sætter startkomma
Det er som sagt dig, der bestemmer, om du vil sætte komma før ledsætninger, det vil sige, om du vil sætte startkomma. Det eneste krav er blot, at du gør det ene eller det andet gennem hele den tekst, du skriver. Vi har fx sat startkomma i teksten gennem hele kurset.


18. Komma mellem sideordnede ledsætninger
Der skal altid komma mellem sideordnede ledsætninger. Det vil sige, mellem ledsætninger, der begge beskriver noget i hovedsætningen.
  • Der er tale om et job, som mange er interesserede i, men som kun opslås sjældent.
  • Hun havde rejst i områder, hvor der ikke var elektricitet, og hvor ingen havde hørt om computere eller fjernsyn.
  • Tone rejste sig fra sofaen, som havde været hendes bedstemors kæreste eje, men som nu var slidt og møgbeskidt.
Bemærk, at der er tvunget startkomma ved alle ledsætninger i ovenstående eksempler. Det skyl- des kommareglen i lektion 8, hvor du lærte, at der skal komma omkring forklaringer og præciserin- ger, også når det er hele sætninger.


19. Altid startkomma ved selvstændige ledsætninger
Man sætter altid startkomma i forbindelse med selvstændige ledsætninger, herunder de såkaldte parentetiske relativsætninger (sætninger der beskriver et navneord fra sætningen forinden).

Du kan finde ud af, om en ledsætning er selvstændig, ved at se på, om resten af sætningen kan give mening uden ledsætningen. Altså: Hvis den undværes, er det en selvstændig ledsætning.


20. Nogle gange placeres startkommaet et andet sted
Som vi har set tidligere, sætter man startkomma umiddelbart før en ledsætning, hvis man altså har valgt at sætte startkomma. Men i nogle tilfælde er et ord eller en lille ordforbindelse så tæt forbundet med ledsætningen, at man flytter startkommaet lidt til venstre. Det sker, når ledsætningen er meget tæt forbundet med et forholdsord, 'som' eller 'der', et biord eller et hv-ord. et biord eller et hv-ord.

Se eksempler herunder:

Et forholdsord (eller noget der minder om et forholdsord)
  • Han lukkede døren, uden at nogen hørte det.
  • Man kan komme ind, mod at man lægger sit kørekort i receptionen.
  • Jeg lader dem være, forudsat at de sidder musestille.
  • Jeg vil gerne se dig, i anledning af at jeg skal konfirmeres.

"Som" eller "end"
  • Vejret er langtfra så godt, som det var sidste år.
  • Det er ikke mere underholdende, end da Bente stod på scenen.
  • Græsset på denne side er faktisk grønnere, end det er på den anden side.

Et biord (eller noget der minder om et biord)
  • Brødet skal bages, indtil skorpen bliver gylden.
  • Caroline får et chok, hver gang uret ringer.
  • Papirerne lægges i mapper, således at de ikke bliver væk.
  • Toget kørte ind på perronen, netop som jeg var ved at gå.

Et hv-ord
  • Jeg ved virkelig ikke, hvor han har det vrøvl fra.
  • Tine er blevet bedt om at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre.
  • De ville ikke fortælle mig, hvem der fik stillingen.
  • Det forklarer jo, hvorfor tidsplanen ikke blev overholdt.

Tag på kursus i korrekt komma og få styr på kommaerne og de andre tegn en gang for alle!
Læs mere her.
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.