Sådan skriver du bedre nyhedsbreve

Her får du ekspertens gyldne råd til at skrive nyhedsbreve, der sælger!


Giv en god grund til at blive modtager
Det nytter intet at producere content i verdensklasse, hvis ingen læser det. Nyhedsbrevets succes afhænger altså først og fremmest af tilmeldte modtagere. Det kræver let tilmelding via hjemmesiden – og at du giver en god grund til at modtage netop dit nyhedsbrev. Det kan f.eks. være gratis rådgivning, en e-bog eller andet gratis værdimateriale, du kan tilbyde. Brug din ekspertviden og levér noget relevant indhold til potentielle kunder. Husk også – kvalitet over kvantitet. Det er vigtigere at skaffe de helt rigtige modtagere end at skaffe mange.

Glem alt om at prøve at sælge!
Nyhedsbrevet er ikke et salgsbrev! Det er noget af det vigtigste, du skal forstå for at få succes med dit nyhedsbrev. Det skal levere gratis værdi til modtagerne, som de ikke kan få gennem andre kanaler. Det styrker det din virksomheds brand, og det kan betyde indirekte salg i det lange løb. Et godt tilbud har selvfølgelig også værdi for modtageren, men salgstaler i nyhedsbreve risikerer hurtigt at veksle tilmeldinger til afmeldinger.

Gør nyhedsbrevet mobilvenligt
Der er efterhånden rigtig mange, som læser deres mails på en smartphone eller tablet – og det tal kommer kun til at stige fremover. Dine mails må derfor ikke være så grafisk avancerede, at de ikke kan læses på en telefon. Sørg desuden for, at dine mails ikke bliver så brede, at man skal scrolle sidelæns på telefonen. Derfor – skær ned på alt det grafiske, der ikke er strengt nødvendigt.

Kun ét budskab pr. nyhedsbrev
Vi bruger mindst mulig tid på at læse mails, og mange skimmelæser kun overskrifter og nøgleord. Hvis du skal trænge tydeligt igennem, kræver det derfor en skarp tekst med kun ét budskab pr. mail, som skal kommunikeres klart i header, overskrifter, call-to-action og et evt. P.S. Enten må du dele budskaberne ud over flere mails – eller simpelthen droppe de mindre vigtige.

Hav et klart ”call-to-action”
Størstedelen af alle nyhedsbreve har til formål at få modtageren til at gøre noget – som regel at klikke på et link. Derfor er det vigtigt at sørge for, at linket altid er tydeligt fremhævet og linker korrekt. Skriver du fx om et efterårsudsalg på vinterjakker, så skal linket ikke sende læseren til forsiden eller til siden for jakker, men direkte til siden for efterårsudsalg på vinterjakker.

Husk dit P.S.
Størstedelen af alle modtagere læser det, der står i P.S., og mange springer faktisk direkte derned. Brug derfor nyhedsbrevets P.S. til at understøtte mailens budskab, og gentag gerne mailens call-to-action.

Tag på kursus
Har du fået blod på tanden? Der ligger et kæmpe potentiale i dine nyhedsbreve – og et kursus med vores ekspert på området, Emil Ulrik Friis, giver dig de værktøjer, du skal bruge, for at gøre dine nyhedsbreve til et hit.

Læs mere om kurset her: Nyhedsbreve, der sælger
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.