Slå igennem med dine tekster - bliv en bedre formidler

For at slå igennem med dine tekster er det ekstremt vigtigt, at du udtrykker dig med spændende og kreative ord, så du skaber et mere levende sprog.

1. Gå i gang i god tid
Så undgår du deadline-stress og kan nå at gennemarbejde dine tekster. Skriv gerne et konkret start- og sluttidspunkt i din kalender. Så har du nemlig en aftale med dig selv.

2. Skriv løs – og ret først bagefter
Det forebygger skriveblokader og forhindrer, at du sidder fast i enkelte passager. Brug ikke mere end et par minutter på én passage. Vend hellere tilbage til den senere.

3. Brug fem minutter på udsagnsord
Teksten bliver hurtigt mere levende og fængende, hvis du bruger fem ekstra minutter på at finde de helt rigtige udsagnsord. Her kan synonymordbogen være din skrivemakker.

4. Stil spørgsmål til din tekst
Det vil din læser også gøre! Så prøv at spotte løse ender og vage argumenter, før andre gør det. Og vær nu kritisk.

5. Gå en tur
Det hjælper, mere end du aner, lige at komme væk fra skærmen, og det kan være løsningen på din skriveblokade. Gå en tur med hunden eller spis en lille snack. Aftal med dig selv, hvornår du er tilbage. Så undgår du, at det bliver overspringshandlinger.

Kursus i at skrive bedre tekster:
Tag på vores kursus skriv bedre tekster og lær at formulere dig knivskarpt.

Læs mere her: Skrivekursus i skriftlig kommunikation
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.