Større anerkendelse for dit arbejde

Du laver garanteret rigtig mange vigtige opgaver på din arbejdsplads! Måske er det også tit dig, der knuser problemer, finder nye veje og samtidig står for den gode stemning på kontoret. Men får du egentlig nok anerkendelse for dit arbejde?

Hvis ikke, har du her fem knaldgode tips til at høste større anerkendelse. Her kan du også læse om en tysk filosof, der mener, at anerkendelse er et grundvilkår for et godt liv.

Tip 1: Byg et trofæskab
Hold godt styr på dine bedrifter på arbejdet. Lav en liste, som du løbende skriver små som store bedrifter på. Din chef husker nok enkelte af dine bedrifter, men næppe dem alle. Mind ham eller hende diskret om de vigtigste af dem, når I mødes om dit arbejde.

Tip 2: Sørg for, at dit gode arbejde også giver gode resultater
Du kan sikkert med ærlighed i stemmen sige, at du udfører dit arbejde rigtig godt, at du overholder deadlines og er en god kollega. Men bidrager dit gode arbejde samtidig til at skabe gode resultater for organisationen? Hvis ikke, kan du med fordel dykke ned i organisationens mål og værdier – og synkronisere dit arbejde med det (i samråd med chefen).

Tips 3: Vær selektiv, når du vælger opgaver
Der er altid mange opgaver og projekter i spil på en arbejdsplads. Sørg for at byde ind på dem, du vil kunne løse med bravur – og som dermed får dig til at stråle.

Tip 4: Hav viljen til at blive dygtigere
En medarbejder, der har viljen til at blive dygtigere og klogere (med henblik på at skabe resultater for organisationen), har enhver leders opmærksomhed. Overvej, hvad arbejdspladsen har brug for, at du bliver bedre til – og find nogle spændende kurser, der kan hjælpe dig videre. Kurserne finder du selvfølgelig hos os i Aros. Tjek selv kursusoversigten.

Tip 5: Anerkend selv andres arbejde
Hvis du anerkender dine kollegers arbejde, når chefen er forbi i frokostpausen, vil kollegerne også være mere tilbøjelige til at anerkende dit arbejde i andre situationer. Det er da en win-win!

Bonus tip: Husk også at tage imod anerkendelsen!
Når anerkendelsen for ens arbejde faktisk er til stede, skal du selvfølgelig også huske at tage imod den. Vi danskere kan nogle gange være lidt selvudslettende, når vi modtager anerkendelse: "Jamen, det kunne alle da have gjort", "det var ikke noget særligt", "andre kunne nok have gjort det bedre". Og det er faktisk lidt dræbende at anerkende en person, der ikke vil tage imod anerkendelsen.

Livet er en kamp om anerkendelse – Axel Honneth, filosof
Den tyske filosof Axel Honneth beskriver livet som én lang kamp om anerkendelse, og at et menneske, der ikke ses, bliver usynligt. Anerkendelsen kan finde sted inden for tre sfærer:
  • Privatsfæren (kærlighed fra familie og venner)
  • Den retslige sfære (anerkendelse af én som et menneske med rettigheder)
  • Den solidariske sfære (herunder anerkendelsen fra kolleger og ledere).

Læs mere om Axel Honneth her.  
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.