Undgå de 5 værste kommunikationsfejl

Du er garanteret rigtig god til at kommunikere med kollegerne. Her får du fem konkrete tips til at blive endnu bedre og undgå de klassiske kommunikationsfejl, der florerer på enhver arbejdsplads. Har du ikke selv brug for tipsene, kan du jo være fræk at videresende dem til en kollega, der har


Sådan undgår du de fem værste kommunikationsfejl:


1. Tal varieret: Styrke, tempo, pauser, melodi

Hvis du taler monotont og ikke giver din samtalepartner små lydmæssige overraskelser, er der gode odds for, at du taler vedkommende i søvn. En række kloge hoveder, fx en af vores undervisere, har forsket i dette og påvist, at variation i styrke, tempo, melodi samt indlæggelse af små pauser i talestrømmen, øger lytterens opmærksomhed væsentligt. Og det får samtidig lytteren til at opfatte dig som mere karismatisk, troværdig og fagligt kompetent. Bliv god til at tale varieret


2. Gør dig fortjent til at blive lyttet til

Det er en stor kunst at forstå, hvornår du skal skære ind til benet, og hvornår folk gerne vil have en masse detaljer. Det kræver, at du kan afkode folks kropssprog. Bliver de fjerne i blikket, kigger væk eller tager de mobilen frem, er det nok på tide at skære ind til benet. Hvis folk keder sig i en samtale med dig, må du generelt tage det på egen kappe. Lytterens opmærksomhed skal man gøre sig fortjent til. Bliv god til det


3. Gem dig ikke bag e-mails, når der er problemer

Er du irriteret på en kollega, eller er du og chefen på vej ud i en konflikt, er e-mails aldrig vejen frem. Kritik, der leveres i en e-mail, bliver i 10 ud af 10 tilfælde opfattet værre, end den er ment. Sørg altid for at tage en god gammeldags snak face-to-face, hvor I kan se hinandens ansigtsudtryk, når I drøfter sagen.


4. Forstår folk egentlig, hvad du snakker om?

Antag ikke automatisk, at andre forstår, hvad du taler om. Husk på, at du er en fagperson, og at du derfor bruger begreber og logiske tankestrukturer, der er helt selvfølgelige for dig – men ikke nødvendigvis for dem, du taler med. Gør det til en vane at spørge ind til, om andre forstår, hvad du taler om – og gør det på en måde, så det ikke er pinligt at indrømme, at man er tabt. I særligt vigtige tilfælde kan du bede andre fortælle dig, hvad de helt præcist har forstået. Bliv god til at tale og skrive jordnært


5. Undgå at kritisere for at virke klog

Man virker ofte klog og analytisk på andre, hvis man altid fremhæver problemerne ved en sag, der fremlægges. Det gavner dog sjældent den konstruktive dialog og er måske en lidt tarvelig måde at fremhæve sig selv på. Særligt hvis fejlene er petitesser, som fx en regnefejl på 23 øre i et årsregnskab.


Tag på et af vores kurser i kommunikation:

PR 2.0: Public relations via sociale medier

Video til nettet og sociale medier
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.