Da Lay’s chips skiftede udseende fra glittet chipspose til beige og mat design, steg deres chipssalg. De fandt ud af, at den traditionelle skinnende indpakning med et billede af chips stimulerede det sted i hjernen, der skaber frygt og skyldfølelse hos forbrugeren – ikke lige det bedste udgangspunkt for forbrug. Den matte beige pose med samme billede af chips havde dog ikke samme effekt i hjernen. Så da de skiftede til den brune pose, ja så steg salget. På kurset finder vi din brune pose!
Den ikoniske suppeproducent Campbell’s har brugt neuromarketing-teknikker til at øge deres salg med 12%! Via eye-tracking og EEG-scanninger fandt de ud af, at de skulle erstatte billedet af en ske med et menneskeansigt på dåsen. Derudover testede de, at de skulle tilføje en lækker duft til selve indholdet. De gjorde deres logo mindre og ændrede skrifttype og -farve. Fælles for alle disse ændringer var, at de fik dåsen til at sidde meget bedre fast i forbrugerens hukommelse – og det kunne ses på salget! Du sælger måske ikke suppe, men mon ikke du også gerne vil huskes lidt bedre for alle de fede ting, du kan?
Du tror måske, at du har vinpræferencer, men i virkeligheden har du nok nærmere etiketpræferencer. Det smarte er, at du alligevel føler, at du ved noget om vin og tager en selvstændig beslutning på baggrund af din gode smag. Forsøget ser sådan ud: Du ser et billede af en vinflaske – du smager på vinen – du bliver bedt om at prissætte vinen. Med neuromarketing kan vi se, at hvis en vinetikette har et klassisk og gammeldags look, vil du være tilbøjelig til at betale mere for vinen. Selvom du smager på samme vin gennem et helt forsøg, får klassisk udseende etiketter dig til at bedømme vinen som mere værdifuld end etiketter med et moderne look. Resultat: Smag er sekundær, når vi samtidig udsættes for visuelle stimuli – hvordan kan du skrue på din visuelle identitet?
Neuromarketing er ikke en ny sci-fi-teknologi, vi ikke ved noget om. Neuromarketing findes overalt omkring os, og mange virksomheder har for længst budt det velkommen med stor succes. Store virksomheder som Microsoft, Google, Coca-Cola, Ebay, Hyundai, Facebook, Ericsson, PornHub, Ikea og Disney bruger det allerede, og I Danmark har HTH Køkkener og Nordic Living gjort brug af teknologien. Men neuromarketing er ikke kun for store virksomheder. På kurset tager vi udgangspunkt i, hvordan neuromarketing virker i en dansk kontekst for dig og din virksomhed.
På kurset bliver du introduceret for neuromarketings mest effektive værktøjer. Du lærer, hvordan du kan bruge eye-tracking-teknologi til produktudvikling, og hvordan EEG (elektroencefalografi) kan måle, om din målgruppe overhovedet orker at interagere med dit produkt, eller om det snarere får dem til at tænke på indkøbslister og vasketøj. Metoderne har langt større præcisionsgrad end de fokusgrupper og spørgeskemaer, som ellers er udbredt i branchen. Med neuromarketing tager du et vigtigt skridt forbi dine konkurrenter i kampen om din forbrugers opmærksomhed og engagement!
Neuromarketing er så uhyre effektivt, er det er forbudt at bruge i Frankrig. Neuromarketing fungerer nemlig som en brille, der gør dig i stand til at se mønstre i den “irrationelle” forbrugeradfærd. Dermed får du effektivt fremmet dit brand og dit salg med hidtil usete resultater, og du gør det uden at folk lægger mærke til det. Derfor taler vi på kurset om de etiske retningslinjer for brugen af neuromarketing, så du med god samvittighed kan give dig i kast med en ny neuromarketingstrategi efter kurset.
Dette kursus i neuromarketing er målrettet dig, der arbejder med salg, markedsføring og/eller branding, og som er klar til at prøve kræfter med fremtidens datadrevne markedsføring!
Viden om neuromarketing: Du får et indblik i de videnskabelige teknikker, der ligger til grund for neuromarketing og som er din evidensbaserede garanti for, at det virker.
Værktøjer til bedre salg/branding: Du lærer, hvordan du kan operationalisere de videnskabelige indsigter til din salgs- eller branding-virkelighed og hvilke værktøjer, der er mest effektive - og hvorfor.
Bedre resultater: Du opnår ultimativt bedre resultater med dit salg, din branding og/eller din marketing med neuromarketings knivskarpe redskaber og indsigter - og det giver pote!
Medarbejder med viden om neuromarketing: Virksomheden får en medarbejder med den nyeste viden om neuromarketing, som virksomheden kan bruge til at inspirere den samlede salgs-, marketing- eller brandingindsats og sørge for, at I holder jer i front.
Nye tilgange til salg/branding: Arbejdspladsen får en fantastisk mulighed for at udforske nye tilgange til jeres salgs- og marketingstrategier. Det betyder, at I får et meget større spillerum, når I skal planlægge jeres kampagner eller indsatser i fremtiden.
Bedre bundlinje: Når jeres marketing, salg eller branding rammer dirkete i bulls eye, kan det ses lige der, hvor det skal - på bundlinjen.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.