Din overlevelsesguide til julen

Julen bringer familier sammen, og det er i hovedreglen fantastisk hyggeligt. Men en sjælden gang i mellem stivner smilet, og man får lyst til trække nissehuen ned over øjenene, krybe ned under et rensdyrskind og vente på, at faren driver over. Så derfor:

 

Her har du de otte absolut bedste (og gennemtestede) strategier til at overleve julen:

 

1. Undlad helt at gå op i detaljerne

Om ti år kan ingen alligevel huske, om sværen var sprød. 

 

2. Afsæt tid til at reflektere over dine forfædre

Dine forhistoriske forfædre levede i stammer med 300 individer. Så glæd dig over, at du snart kan tage hjem.

 

3. Vær parat til at køre samtaler konstruktivt af sporet

Denne virker med garanti: "Fik Bodil i øvrigt taget livet af jeres gamle carport?" 

 

4. Beslut dig for at bryde en regel

Måske skulle du for én gangs skyld ikke lade som om, du har fået mandlen?

 

5. Find et stort klædeskab, en god bog og en lommelygte

"Narnia" af C.S. Lewis er et passende valg. 

 

6. Lad ikke fejlfinderne knække dig

Insistér altid på den positive vinkel: "Hvis ikke du havde bakket præstens kat over, havde du jo aldrig fået sagt tak for sidst." 

 

7. Ring til en ven, hvis familien går dig på nerverne

Nogle gange er det sundt at erkende nederlaget og lade det gå ud over en ven.

 

8. Prøv med karaoke

Jeg mener det faktisk helt alvorligt. Prøv det.

 

Få vores nye, gratis e-bog:

Hav en rigtig god jul!Anders Rosenlund Uddannelseschef 
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.