Mød professor Steen Hildebrandt og 7 andre førende eksperter inden for FN’s verdensmål, bæredygtighed og bæredygtig forretningsudvikling på denne praktisk anlagte MasterClass over to intense dage.
Derfor skal du deltage på MasterClassen!
Det skorter ikke på snak om bæredygtighed og verdensmål, og nu skal der for alvor handles. Derfor inviterer Aros Business Academy i samarbejde med Steen Hildebrandt til denne MasterClass i FN’s verdensmål og bæredygtighed. MasterClassen sætter fokus på de praktiske dimensioner af FN’s verdensmål og bæredygtighed. Derfor har vi sammensat et program, der kombinerer inspirerende oplæg fra forskellige virksomheders bæredygtighedsstrategi med workshopformatet. Du får en blanding af undervisning, gæsteforedrag og praktiske workshops med fokus på egen arbejdsplads.
Vi er nået til et punkt, hvor alt det, der plejede at virke, ikke længere er fremtidens løsning. Men det er ikke kun en dårlig ting. Det gør det nemlig muligt at bruge verdensmålene som et fantastisk nyt mulighedsrum for dig og din virksomhed. Og hvorfor det? Fordi verdensmålenes realisering kræver helt nye former for partnerskaber; Verdensmålene er et nyt paradigme for lederskab; Verdensmålene er forandringsledelse. Vi står over for et reelt paradigmeskift, og det kræver både nytænkning og nye handlinger. På denne MasterClass gør vi bæredygtighed og verdensmål til den nye strategiske dagsorden.
Bæredygtighed er et emne, der i stigende grad optager kunder, borgere og forbrugere. Derfor er det også noget, de flytter sig på. Og de flytter sig ofte hurtigt, og med sig tager de deres klik, køb og loyalitet. Formår du og din virksomhed ikke også at flytte jer, risikerer I store tab. Det kan næsten ikke understreges nok. Der skal handles nu, for omstilling, der både er bæredygtig for virksomheden og kloden, tager tid. Vores masterclass fungerer som startskuddet til jeres omstillingsproces.
På vores MasterClass har vi inviteret nogle af Danmarks mest banebrydende virksomheder inden for arbejdet med FN’s verdensmål og bæredygtighed. De har allerede arbejdet længe og seriøst med deres omstilling, og derfor har de gjort sig erfaringer, som du kan bruge. Derudover kan deres erfaringer hjælpe dig med at få konkretiseret, hvad bæredygtig omstilling kan være, få set hvordan det folder sig ud hos andre i praksis, stifte bekendtskab med de barrierer og forhindringer, de har mødt på deres vej – og måske selv undgå dem.
Ideen bag vores MasterClass i FN’s verdensmål og bæredygtighed er at kombinere inspirerende oplæg fra cremen af dansk bæredygtig omstilling med muligheden for at lægge grundstenene til din egen bæredygtige srategi. Derfor efterfølges hvert oplæg af en halv times intensiv workshop, hvor du får fingrene i din egen virksomhed eller organisations specifikke udfordringer og fremtidsperspektiver. På to dage får du selvfølgelig ikke en færdig strategi, men du får måske lagt et solidt fundament eller tegnet de første skitser, der skal være med til at få din virksomhed eller organisation sikkert med i den bæredygtige omstilling.
MasterClassen er for dig, der vil arbejde praktisk med verdensmålene. Uanset om du lige er startet med at arbejde med verdensmålene eller allerede er i fuld gang, så vil du få masser af brugbar viden og værktøjer, du kan bruge.
Vi har sammesat et program, der spænder fra små til store virksomheder over private og offentlige aktører. Lige meget hvor du kommer fra, henvender vores MasterClass sig til dig, der vil vide mere om verdensmålene og få inspiration til at arbejde seriøst med bæredygtighed i din egen virksomhed eller organisation.
Viden: Du får en grundig viden om FN's verdensmål og bæredygtighed leveret af dem, der er kommet længst med reel bæredygtig omstilling i Danmark.
Inspiration: MasterClassen er designet til at give dig et væld af nye ideer, der udfordrer nogle af de tanker eller fordomme, du måske allerede har gjort dig om bæredygtighed og muligheden for at komme godt igang med din egen omstilling.
Stien er lagt: Vi har skaffet banebrydende virksomheder, der allerede har gjort sig erfaringer med barrierer og udfordringer, der opstår når man arbejder med bæredygtig omstilling og verdensmål. Forhåbentligt kan du undgå eller forberede dig på nogle af de største.
Bundlinje: virksomheden kommer et skridt tættere på at flytte sig derhen, hvor brugere, kunder og borgere er. Det giver køb, klik og loyalitet, og det kan ses på bundlinjen.
Employer Branding: Om ikke så længe vil det formentligt få stor betydning for både nye og gamle medarbejdere, at deres arbejdsplads markerer sig som en bæredygtig og ansvarlig virksomhed med blikket mod fremtiden. Derfor bliver det nemmere at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere.
Fremtidssikring: Denne MasterClass er en investering i virksomhedens fremtid. En virksomhed, der ikke agerer bæredygtigt, er snart ikke længere en bæredygtig virksomhed rent økonomisk.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.