Forfør dine læsere online!
Er jeres webtekster søvndyssende og informationstunge? Eller er de lette, levende og inspirerende? De fleste tekstforfattere ved, at webtekster skal være korte og præcise. Men kun få ved, at kreative og forførende webtekster skaber loyale læsere.
Her har du syv effektive tips til at skrive webtekster, der forfører læserne online. Del dem eventuelt med en kollega (via de sociale knapper ovenfor).
De syv tips er fra kurset: Skriv til nettet - bedre webkommunikation
1. Bombardér dine overskrifter med stærke udsagnsord
Levende, kraftfulde og skæve udsagnsord virker dragende og skaber billeder på læserens nethinde.
2. Sæt en krog i læseren fra første sekund
Begynd første afsnit efter manchetten med en kort sætning, der skaber en følelse hos læseren. Brug fx overraskelse, nysgerrighed, identifikation eller provokation.
3. Tilføj et ’du’ i dine tekster
Et 'du' får læseren til at føle sig mere velkommen i dine webtekster. Det tvinger samtidig dig som afsender til at tune skarpt ind på, hvem du skriver til.
4. Undgå passiver og verbalsubstantiver
Passiver og verbalsubstantiver gør dit sprog tørt og akademisk. Det øger distancen mellem dig og læseren.
5. Vis din hovedpointe, så læseren ser den for sig
I enhver god faglig formidling bliver pointen både fortalt og demonstreret, så læseren også forstår den på et praktisk niveau. Ofte kan et velvalgt eksempel gøre arbejdet.
6. Definér læserens spørgsmål – og svar på dem
Læseren kommer til dine webtekster, fordi han eller hun søger svar. Regn ud, hvad spørgsmålene er – og giv svarene.
7. Skriv for læserens skyld (ikke for din egen)
Udryd faglige detaljer, der ikke er direkte relevante for læseren. Intetsigende info dræber læserens interesse for teksten.
Lær dette og meget på kurset:
Skriv til nettet - bedre webkommunikation