Dette kursus lærer dig at:
Bliv en dygtig oplægsholder på engelsk! Dette kursus i præsentationsteknik foregår på engelsk. Holder du møder, salgsmøder, konferencer eller præsentationer på engelsk, og har brug for mere gennemslagskraft på fremmedsprog, er dette kursus noget for dig.
En dygtig foredragsholder, oplægsholder og underviser har evnen til at fange og fastholde publikums opmærksomhed. Sagen er ofte, at vores tanker tager på vandring under en præsentation. Vi må derfor stræbe efter at fodre hjernerne med interessant viden og tale med variation, klar udtale, en klingende stemme – og i øvrigt gøre brug af et kropssprog, der passer til situationen.
Hvis vi er usikre, er vi tilbøjelige til at tale for hurtigt og stift. Og som en konsekvens af det vil tilhørerne begynde at tænke på, hvorfor vi virker nervøse. Er det på grund af lavt selvværd? Manglende forberedelse? En dårlig morgen? At vide præcis, hvad du skal gøre, teknisk set, vil give dig myndighed og vende en, måske, frygtet præsentation til en god oplevelse.
Det nonverbale udtryk har stor indflydelse på, hvordan andre opfatter os som personer. Forskning inden for dette område viser faktisk, at det betyder mere end de ord, vi siger. Vi træner derfor det nonverbale og måden, vi bruger stemmen på. Der er maks. 8 deltagere på hvert hold, så der er god tid til den enkelte kursist.
Målgruppen for dette kursus i præsentationsteknik på engelsk er meget bred. Kurset henvender sig til enhver, der ønsker at forbedre deres præsentationsteknik og mundtlige kommunikation. Du skal kunne tale engelsk på mindst mellemniveau.
For AROS KURSER handler alting om at skabe en positiv forandring for dig! Vi spørger derfor ind til dine behov og forudsætninger inden kurset. Og underviseren hjælper dig til at overføre den nye viden og de nye færdigheder til din dagligdag efter kurset.
Når du tilmelder dig dette kursus i præsentationsteknik, sender vi dig vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.
Som virksomhed kan I bestille en særligt tilpasset udgave af kurset med fokus på jeres medarbejdere, jeres organisation og jeres specifikke behov. Du kan læse mere her
Med konkrete redskaber i din professionelle værktøjskasse bliver du i stand til at skræddersy dine præsentationer, så de fanger og fastholder dit publikums opmærksomhed.
Følelsen af kontrol er essentiel i en vellykket præsentation. Det er slut med dårlige nerver og hakkende engelske verber, når du lærer at skabe en stærk og struktureret præsentation.
Du bliver rent ud sagt bedre til engelsk. Det er en suveræn kompetence i dit professionelle liv – du kommer et skridt foran dine kolleger, når du bliver en af virksomhedens mest kompetente møde-facilitatorer, der kan repræsentere virksomheden til et internationalt publikum.
Med en stærk og sikker engelsktalende præsentationsholder på hånden styrkes din virksomheds internationale profil. Fejlfri og nøjagtig engelsksproget kommunikation får virksomheden til at fremstå troværdig og kompetent. Det er en kvalitet, der vil tiltrække nye internationale kunder.
Dine præsentationer kommer til at stå knivskarpt for dine tilhørere. Det betyder, at du fængsler dine tilhøreres opmærksomhed og ligeså vigtigt, at hverken du eller dine tilhørere spilder jeres tid på søvndyssende møder.
Succes motiverer. Når du oplever succesoplevelser med dine skarpe og velformulerede præsentationer, vil dine kolleger blive inspirerede og følge i dine fodspor.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.