Er du koordinator, sekretær, assistent, administrativ medarbejder eller receptionist, og savner du en konkret faglighed i din hverdag? Så er vores koordinatoruddannelse lige noget for dig!
På 7 spændende undervisningsdage + 2 e-learningsmoduler, giver vi dig alle de værktøjer, du behøver for at blive en effektiv koordinator med masser af bolde i luften!
Aros Koordinator uddannelsen er samlet på 6 skarpe moduler, afholdt på 7 intensive kursusdage + 2 e-learningsmoduler, hvor vi sørger for, at du kommer igennem alle de emner og områder, som du skal bruge som professionel koordinator. Vi har håndplukket de kurser, der gør dig til koordinator i verdensklasse!
Læs mere om de 6 spændende moduler under fagområderne. Bemærk, at du har mulighed for at bytte rundt på modulerne, hvis datoerne ikke passer dig. Kontakt os eventuelt for mere information.
Når modul 6 er veloverstået, får du overrakt vores uddannelsesbevis som et bevis på, at du mestrer alle de forskellige kompetencer, der gør dig til professionel koordinator.
Denne koordinatoruddannelse er ikke baseret på et traditionelt undervisningsforløb, hvor du sidder med hænderne i skødet og lytter til en kedelig forelæsning fra 9-16. Vi ved nemlig, at du ikke får fuldt udbytte af din nye viden, hvis du ikke prøver at bruge den med det samme! Derfor har vi fokus på casearbejde, opgaveløsning, sparring og øvelser i undervisningen – og vi har desuden, i alt beskedenhed, hentet de førende undervisere på området til at sørge for, at du kommer helt i mål! Der er maksimalt 12 deltagere på holdet, så der er god plads og tid til at få feedback på dine udfordringer.
Første modul tager afsæt i din rolle som arbejdspladsens eller projektets midtpunkt, som skal koordinere, være effektiv, bevare overblikket og samtidigt være skarp og imødekommende i din kommunikation. Modulet er således opbygget omkring dig og dit personlige potentiale som koordinator og menneske. Vi diskuterer, hvordan din koordinatorrolle er i dag, og hvor du gerne vil have den hen. Vi sætter fokus på dit potentiale og dine styrker via din DiSC-profil. På dette modul vil vi også fokusere på at sætte mål, og du vil blive introduceret til repræsentationssystemer.
God kommunikation er nøglen til din succes som koordinator. Du lærer at kommunikere på en effektiv og dialogskabende måde, og du får nogle enkle modeller til assertiv kommunikation, som er nemme at anvende over for både kolleger, ledere, kunder og leverandører. Du lærer desuden om konflikthåndtering, og vi tester, hvordan din egen profil er i forhold til både kommunikation og konfliktløsning.
Vi giver dig muligheden for at sætte et personligt præg på din uddannelse, så du får nye kompetencer dér, hvor du har allerstørst behov. Du kan frit vælge mellem 15 spændende kurser. Du kan læse mere om de 15 kurser længere nede på siden under specialisering.
Som koordinator har du mange bolde i luften, men det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og ikke bliver stresset. Modul 4 giver dig effektive, men simple redskaber til hvordan du bedst planlægger din tid og dine opgaver, herunder ikke mindst prioritering af dem. Du lærer, hvordan du bliver bedre til at tackle situationer, hvor andre lægger pres på din kalender, din tid og dine opgaver. Samtidig viser vi dig, hvordan Outlook faktisk kan være en værdifuld medspiller i dit koordinatorarbejde – og ikke blot en lidt uoverskuelig mail-platform!
Det femte modul er vores e-learningsmodul, som du kan tage, lige når det passer dig, og som du også har adgang til efter uddannelsen. Modul 5 består af to e-kurser:
Den afsluttende kursusdag har to formål: At fylde den sidste viden på dig og at samle op på hele forløbet med henblik på at kigge fremad. På modulets formiddag lærer du om effektiv mødeledelse, og du får værktøjer til at stille dig op foran en forsamling (evt. dine chefer) med helt ro i maven, hvor du vil lære, hvordan du bedst anvender både din krop og din stemme. og hvordan du kommer i din egen successtilstand.
Eftermiddagen bruger vi på at samle op på al den vigtige læring, du har fået igennem Aros-Koordinatoruddannelsen. Det foregår som en teamcoaching, og du får mulighed for at blive coachet og lægge en plan for, hvordan du kommer ud over stepperne med dine mål. Og undervejs får du rig mulighed for at sparre med de andre deltagere om, hvordan I fremover kan bruge alle redskaberne i praksis.
Du har på modul 3 mulighed for, at præge din uddannelse i den retning du ønsker. På den måde kan du få nye kompetencer på netop det område du har behov for. Du kan se de 15 kurser her og læse mere om kurserne og datoerne, hvis du klikker på linket. Det valgfrie modul er inkluderet i prisen.
Med i prisen for kurset får du en DiSC-profil, kursusmateriale, fuld forplejning, e-kurser, kursusbevis samt alle moduler, også det valgfrie.
Aros Koordinator uddannelse er for dig, der har et kontorarbejde. Du kan arbejde i både offentlige og private virksomheder, fx som:
• administrativ medarbejder
• receptionist
• sekretær
• koordinator
• blæksprutte.
Som virksomhed kan I bestille en særligt tilpasset udgave af uddannelsen med fokus på jeres medarbejdere, jeres organisation og jeres specifikke behov. Du kan læse mere her.
Med Aros Koordinator uddannelse bliver du endnu gladere for at gå på arbejde, fordi du bliver ekspert på alle parametre i din koordinatorrolle, og derved bliver du langt mere effektiv i dit daglige arbejde.
Din kompetente indsigt i koordinatorrollen og administrative overblik giver dig større overskud og power til at følge alle dine projekter til døren.
Du udvikler din gennemslagskraft og dine kommunikationsevner, så du med større sikkerhed og flere kompetencer kan påtage dig mere ansvar på arbejdspladsen.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der har været i dybden med sin koordinatorrolle og forstår, hvordan man effektivt og overskueligt løser sine opgaver.
Din specialisering inden for samarbejde, konflikthåndtering og kommunikation vil være til gavn for hele arbejdspladsen, hvor du med dine nye kompetencer også vil vide, hvordan du bedst muligt lærer fra dig.
Dine nye kompetencer og administrative overblik vil forbedre arbejdspladsens workflow markant, da du vil have evnerne til at føre flere projekter effektivt i mål til værdi for hele virksomheden.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.